Matematikere har lavet den hidtil mest realistiske computersimulation af, hvordan det ser ud, når to sorte huller støder sammen.
»Sorte huller er der, hvor Gud har divideret med nul.«
De berømte ord stammer fra Albert Einstein, der forudsagde de sorte hullers eksistens helt tilbage i 1916 - længe før den amerikanske astronom John Wheeler opdagede det første sorte hul i 1977.
Einstein kunne forudsige de sorte huller på baggrund af sin relativitetsteori, der forudsagde, at store masser krummer rumtiden omkring sig - og i et sort hul vil massen være så stor, at end ikke lys kan undslippe.